It's All About Hair

Hvor ofte skal jeg vaske hår?

Det er nok det spørgsmål jeg er blevet stillet flest gange i de år jeg har arbejdet som frisør. I dag er de fleste shampooer opbygget til at man kan vaske sit hår hver dag. Det er derfor ikke shampooen der slider på hår og hovedbund (med mindre du bruger en som ikke passer til dine behov, for så kan den udtørre begge dele meget voldsomt), men de varmeredskaber du bruger i form af føntørre, stylingsjern eller andre varme redskaber der slider på dit hår. Det er derfor det er så vigtigt med varmebeskyttelse, inden du går i gang med stylingen.

Har du en kort hårs frisure der kræver stylingsprodukter i form af voks, skum eller hårlak, vågner man ofte op om morgenen med et hår der vender i alle mulige retninger.

Da jeg selv havde kort hår, vaskede jeg det hver dag, for mit stod ikke til at restyle når jeg stod op om morgenen.

Nu hvor mit hår er mellemlangt og når det bliver længere, bruger jeg tørshampoo hver morgen når jeg ikke vasker håret (hvilket jeg gør ca. hver 3 dag) til at fjerne evt. fedt ved hovedbunden, så løfter håret sig igen, som når det er nyvasket og derefter restyler jeg det med de produkter der skal til at skabe det ønskede resultat, om jeg ønsker glat eller krøllet look.

Det er lidt af en ballancegang hvor meget produkt håret har brug for når man restyler det, men prøv dig frem med lidt af gangen.

I starten skulle jeg selv vænne mig til det, men jeg savner ikke at skulle vaske det hver dag, da tørshampooen gør at det føles frisk igen og gør at mine hvirvler arter sig.

Er du i tvivl om din shampoo er den rigtige for dit hår og dine behov så spørg din frisør næste gang du sidder i stolen.......

TILMELDING TIL NYHEDSBREV...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag automatisk i lodtrækningen om en lækker gave hver måned.

 

 

IT'S ALL ABOUT HAIR

GHD CURVE THIN WAND

IT'S ALL ABOUT HAIR

Honningblond er hot!

IT'S ALL ABOUT HAIR

Scalp Massage Bruch